Onsdag kl.08.12
Hvor er de henne? Hvor er de henne – hvor er de henne – hvor er de HENNE? Hvor fanden er de nøgler?
Storker rundt mellem firs ton indbo i høje støvler og overtøj og sveder gennem nylagt foundation. Har OVERHOVEDET ikke tid til det her. Har endevendt skrivebord, køkkenbord, spisebord, stuebord, natbord og kropsvisiteret køleskab.
De ER der ikke.
Hov.
Bjørg sad vist og legede med dem på gulvet igår, mens jeg talte i telefon med Merete.
Eller var det i forgårs?
Det var i går. Fuck. De kan være alle vegne.
»Bjørg, hvor er mors nøgler? «.
»De-di«. (Ok. Tak for hjælpen).
»Søde Bjørg. Hvor har du lagt mors nøgler? «. (For satan!).
»Bjøøørg, hvor er nøglerne, skat? «.
»Pip«.
»Det er muligt. MEN HVOR ER MORS NØGLER?«.
Bliver sindssyg. Skal til møde 8.30. SKAL simpelt hen til møde 8.30. med ny chef med moderne ledelsesform. Ved bare, at han sidder der sharp. Med friskpudset isse og masser af nøgler i Armani-lommen.
Nynnes dagbog 2, Henriette Lind og Lotte Thorsen.
No comments:
Post a Comment